Selvbiografiske Værker

Tekst om selvbiografiske værker

Kærlighedens kåbe

Roman om en ung mands håbløse kamp mod tuberkulosen og hans familie, der i misforstået hensyntagen går uden om den uundgåelige virkelighed

Den Erotiske Hamster

"Nu som dronning på lykkens trone..." synger Dufour og nikker til Dina, der ligger tilbage i sofaens hjørne og ser på ham med stenkulssorte øjne, der skinner som den sorte panters, han en dag så i dybet af dens bur i Zoologisk Have. Fra sin lykkes bur ligger Dina der og ser på den mand, hun elsker og tror blindt - og blindt er tro, og Susannes ringeart kender ingen grænser.- Hvor dum hun er! Hun som taler fra landets talerstole om lykkelige og hæderlige ægteskaber, og så aner hun ikke engang, at der er ingenting, der ødelægger hæderlige kvinder som deres hæderlighed.

Dina elsker sin mand, han er hendes store opmuntring i et liv, der ellers er viet til foredragsarbejde. John er elskelig, veg - og blød som flydende voks, da han falder i kløerne på Susanne, Dinas veninde gennem mange år.
Et ægteskabsdrama med løgn og liderlighed i tæt forening, en saftig sladderhistorie, et gribende og sammensat portræt af et trekantsforhold. En umådelig velskrevet nøgleroman, der er Thit Jensens selvopgør, da hendes ægtemand, kunstmaleren Gustav Fenger, forlader hende for en yngre kvinde.

Fortællinger fra Blåtårn er en serie af alle tidens bedste og mest fandenivoldske dameromaner. Tilegnet en af litteraturens store danske damer, kongedatteren og renæssanceforfatteren Leonora Christine Ulfeldt, der gennem generationer har inspireret utallige læsere, malere, forfattere og nu også til et bibliotek. Det er journalisten og forfatteren Connie Bork, der har påtaget sig at stille de mest fængende og pirrende bøger på bibliotekets hylder.

Hvorfra? Hvorhen?

 

Forfatterindens (1875-1957) beretning om sit liv med bl.a. engagementet i kvindesagen og datidens moralske problemer