Samfundskritiske Værker

Tekst om de samfundskritiske værker

Den evige Længsel

Moderne Studie over Mand og Kvinde

Frivilligt moderskab

Bogen "Frivilligt moderskab" bestyrker det indtryk, man har fået af Fru Thit Jensen: en alvorlig og dybt tænkende kvinde, som har skabt denne bevægelse ikke for at vække opsigt eller gøre forretning, men fordi den for hende er en livssag, som hendes samvittighed byder hende at kæmpe for. Derfor fremtræder hendes bog med en autoritet, som man ikke kan tage fra hende.

Der er jo næppe tvivl om, at den ihærdig, altid flammende Fru Thit her har sat fingeren på et ømt sted. I de sidste slægtled er det frivillige moderskab, "Tobørns-systemet", eller hvad man vil kalde det, i stigende grad blevet praktiseret indenfor overklassen og en stor del af mellemstanden, men i de nederste lag er kundskab om midlerne til en naturlig regulering af børnetallet endnu lidet udbredt, og her findes ofte et børneantal, som ikke står i rimeligt forhold til familiens velfærd og økonomiske evne. Der fødes for mange børn, især arbejdsklassens kvinder bør gøre strejke, idet de lærer at kende og benytte de midler, der findes til undgåelse af svangerskab. Vi ved jo alle, at disse midler findes, og at de benyttes i udstrakt grad. Den lyseste side ved at udbrede kendskab til og benyttelse af de såkaldte præventive midler er utvivlsomt den kendsgerning, at det bidrager til en betydelig nedgang i antallet af uægte børn.

Alle kvinder - og for resten mændene med - bør læse "Frivilligt Moderskab". De ville forstå, at de krav, der slås til lyd for i denne for hele menneskeheden værdifulde bog, hverken overlegent kan smiles eller grines dumt bort. De oplysninger, der fremsættes i denne bog, er den kilde af viden, som ethvert fornuftigt og normalt menneske med taknemlighed burde øse af. Det emne, der behandles i "Frivilligt Moderskab": Vejledning til bevidst og metodisk begrænsning af fødslernes antal, er blevet oplyst på en sådan måde, at alle kvinder bør være Thit Jensen dybt taknemmelig derfor.

Fru Astrid Grib

Fru Astrid Grib er skrevet af Thit Jensen, da hun var 25 år gammel, men en udgivelse blev afslået af Ernst Bojesen. Den var dristig. Tiden tålte endnu ikke en sådan blotlæggelse af kvindens erotiske drifter - for ikke at tale om mændenes vrangside.

Manuskriptet blev lagt i skrivebordsskuffen, og når det nu bliver udgivet, skyldes det ikke blot dets åbenlyse litterære kvalitet, men også at det kaster et skarpt lys over unge Thit Jensens personlighed og snævre samfund, som hun skulle komme til at ruske op i og bekæmpe i de næste 50 år af sit liv.