Frivilligt moderskab

”Frivilligt Moderskab”

Med sin foredragsrække ”Frivilligt Moderskab” skabte Thit voldsom opmærksomhed i hele landet. Den hollandske foregangskvinde ”Aletta Jacobs” havde advaret hende: ”Det er det rene selvmord.” Thit havde opsøgt hende for at sætte sig ind i fødselskontrol, og Aletta kunne af egen erfaring forudsige stor modstand. Men Thit brændte for sin sag, hun var overbevist om, at kvinderne skulle have råderet over deres egen krop og ikke ødelægges af utallige børnefødsler. Det bliver til mere end 2000 foredrag, tit 2 om dagen. På sin foredragsturné blev hun mødt med vrede og hån, og i Fredericia måtte hun flytte fra sit hotel, fordi de handelsrejsende truede med at ville forlade hotellet. Men hun lod sig ikke intimidere, hun sagde, at hellere ville hun lade sig stene end at opgive sagen!

Thits bevæggrunde

Thit havde på nært hold oplevet, hvorledes hendes mor i løbet af 20 år havde født 11 børn, og fået 1 abort på grund af et fald. Marie Jensen var en spinkel kvinde og hver fødsel var forbundet med stor smerte. Ved det andet barns fødsel (Johannes)havde en ryghvirvel forskudt sig, så hun resten af sit liv måtte bære et jernkorset. Hun blev også tunghør, fordi begge trommehinder sprang ved en fødsel. Det var oplevelsen af moderens martyrium og mange kvinders usle liv, forårsaget af en for stor børneflok, som gjorde, at Thit trods advarsel og betænkeligheder begyndte sin foredragsrække i Kolding 1923.

Jydske historier

Thit voksede op i den lille landsby Farsø, hvor faren var distriktsdyrlæge. Farens stilling gjorde, at man kendte hinanden og mange familiers skæbne. Thit fortæller selv i sine erindringer, hvorfor hun blev en kvindesagskvinde: ”Hvordan blev jeg det? Jeg kendte ingen som var det. Men jeg må være født med en heftig og vågen forargelsesevne. De tilfælde af kvindefornedrelse jeg så i mine opvækstår gjorde, at jeg satte mig på ”de svages” side. Og de svage var kvinden som kvinde.” Thit har i sin novellesamling ”Jydske historier”, 1916, skrevet om flere kvinders liv. Det er barske fortællinger, som også i dag gør et stort indtryk. 

En families deroute.

Da Thit er en ung pige, får dyrlægefamilien en tjenestepige i huset, som hader sin far af et godt hjerte. Det er pigens og dennes families historie Thit fortæller i ”Frit slag” i ”Jydske Historier” Pigens mor er blevet tvunget ind i et ægteskab med en fordrukken og voldelig mand. Manden er gårdejer og hustruen bringer også en gård med i ægteskabet, men manden drikker hele formuen op og de ender på fattiggården. Moren er da efter at have født utallige børn blevet mere eller mindre sindssyg. Gennem denne historie får Thit øjnene op for kvindernes retsløshed, for selv om kvinderne havde fået arveret, overgik formuen til manden, som kunne skalte og valte med den!  I sine erindringer fortæller Thit, at hun havde prøvet at få manden umyndiggjort, men reaktionen hos sognerådsmændene var: ”Det kan man da ikke!”


En sandfærdig historie

Thit manglede ikke modargumenter, når tilhørerne mente, at ”der ikke fødes flere børn, end Vorherre vil”, hun kunne fortælle mange sande historier. Fx denne, som hun bragte i en pjece om børnebegrænsning:

En arbejderkvinde havde i løbet af 25 år født 28 børn, således forløb årerne:

1900              et barn, der lever
1901              barnet døde 9 år gammel af tuberkulose
1903              barnet døde af meningitis
1904              tvillinger – begge døde straks
1905              et barn, der lever
1907              et barn, der lever
1908              tvillinger – lever
1909              barnet dør, underernæret, havde hareskår og ganespalte
1910              barnet død – underernæring
1911              tvillinger – begge døde en dag gammel
1912              tvillinger – én død, én levende
1913              barnet død – underernæring
1914              tvillinger – døde straks
1915              barnet døde straks efter fødslen
1917              barnet død, 3 mdr. gammel, tandkrampe
1918              barnet død, 4 mdr. gammel, underernæring
1919              barnet lever
1920              barnet død – underernæring
1922              barnet døde under fødslen
1923              tvillinger – døde
1924              tvillinger – døde

Kommentarer er vist overflødige!

En amerikansk valkyrie

1920 er Thit Jensen på besøg i USA. Her lærer hun den amerikanske kvinderettighedsforkæmper Margaret Sanger at kende. Sanger var overbevist om kvinders ret til selv at bestemme, hvor mange børn, de ville have. Dermed kunne kvinderne undgå at få ødelagt deres helbred og et liv i fattigdom og sult. Sanger kæmpede for at få fødselskontrol lovliggjort og begyndte at udgive publikationer om prævention, men måtte flygte 5 år til England for at undgå fængselstraf.  Da hun kom tilbage, åbnede hun 1923 den første lovlige klinik for fødselskontrol. Hun dannede både nationale og internationale foreninger for fødselskontrol og nåede at opleve, at den amerikanske højesteret i 1965 gav læger tilladelse til at udskrive præventionsmidler af medicinske grunde, før hun døde 1966. Inden da havde hun også opmuntret videnskabsmænd til at udvikle en svangerskabsforebyggende pille.

Thit oversætter hendes bog ”Woman and the new race”, som får den danske titel ”Frivilligt moderskab.” Den udkommer 1924 i stort oplag og bliver revet væk! Det er også denne bog som danner baggrund for hendes foredrag.

Ild-orkan

Thits foredrag gik som en ild-orkan gennem landet.

Thit havde ikke i sin vildeste fantasi forudset, at hendes foredrag ville vække så voldsom forargelse rundt omkring i landet. Hun mener selv, at ”Modstanden deltes mellem rasende fordømmelse, latter, forvanskninger og måske misundelse, for jeg talte aften efter aften for fulde huse, for nu var der ….. i tusindvis af kvinder, der forstod hvad det betød.” Hun var efterhånden så kendt en person, at hun øjeblikkeligt blev genkendt, hvor hun kom. Thit kunne ikke sidde i en togkupé uden at folk defilerede forbi og pegede på hende. Efter et foredrag Brønderslev, smed man en sten efter hende og der blev råbt: ”Der går svinet!” og hun blev tilbudt at blive båret ud af byen af to stærke mænd! Thit var ked af det, når hun efter et foredrag måtte fortrække til sit hotelværelse for at være i fred, men hun fortsatte.

En blodig historie.

Når Thit alligevel fandt kraft at fortsætte sin foredragsturné og propaganda i det hele taget, var det bl.a. på grund af denne oplevelse:

En dag kom en mand fortvivlet styrtende og førte hende op til deres lejlighed i samme hus, hvor hans kone lå og var ved at forbløde. Thit var øjeblikkelig klar over, hvad der var på færde og ville ringe efter en læge. Men det forbød kvinden på det kraftigste, hellere ville hun springe ud af vinduet! Hun fortalte Thit, at hun havde haft mindst 14 aborter før. Thit plejede hende, til hun var rask igen, derefter forsvandt hun til Amerika.

Det skal understreges, at Thit var imod abort, men en sådan kvindeskæbne beviste, hvor vigtig Thits foredrag om fødselsregulering og prævention var.

Bedækning!

På sin foredragsturné gik Thit en dag igennem en sal på et hotel, hvor byens slagtere og deres fruer holdt sammenskudsgilde. En ung slagter råbte efter hende:

”Je ve fan … lyne mig ha lov te aa bedæk min kone lisaa tit som je sel vil.”

På denne tid kunne man få præservativer, mændene kunne kontrollere faderskab. Unge læger underviste fx soldater i brugen af kondomer, også for at undgå den meget udbredte syfilis. Så hvorfor var der så stor modstand mod kvindernes muligheder for forebyggelse af svangerskab?

Thit var ikke i tvivl om grunden til de hadske udfald mod hende, især fra mændenes side, for det var jo deres indgroede magtpositioner i ægteskabet, ”hannernes biologske ret”, hun angreb. Men kvinderne lyttede og kontaktede Thit så diskret som muligt. Hun opbevarede 3 store postsække med breve fra kvinder, som fortalte om deres nød, for at kunne dokumentere, at der var behov for ændringer i den seksuelle adfærd, både i og udenfor ægteskabet.

MYTEN THIT: 

DEN USÅRLIGE VALKYRIE!

Thit havde i flere år holdt foredrag om forskellige emner, og hun blandede sig gerne i samfundsdebatten om alle mulige temaer, men især om kvinders rettigheder og det forældede patriarkat, nemlig det danske samfund. Med sin åbenhed om prævention og sex havde Thit desuden taget et tabu-emne op, seksualitet var absolut ikke noget, man talte åbent om på den tid.  Hun var således meget provokerende, og der var noget krigerisk over hende, når hun holdt foredrag. Kritikken haglede ned over hende, men jo mere kritik hun fik, jo bedre blev hun.

Selv når hun ikke havde det godt, var hun bevidst om, at hun måtte fremstå som en stærk og skarp debattør for at beherske en sal med tilhørere, og efterhånden opstod myten om den usårlige valkyrie.  Nødvendigheden heraf blev klar for hende, da hun fandt ud af, at man ligefrem indgik væddemål om man kunne vælte hende. Så vågnede valkyrien!

Thit blev en mester i at vende kritiske bemærkninger og tilråb til sin fordel og latterliggøre synderen. Fx kritiserede en ældre læge Thits oplysningskampagne om prævention for at ”tage sommerfuglestøvet af kvindens vinge.” Thit replicerede hurtigt, at der efter 12-13 børnefødsler nok ikke var meget sommerfuglestøv tilbage! En latterorkan brød ud, men det var ikke uden konsekvenser, at Thit latterliggjorde mænd.

FLERE MYTER

Thit var ikke ret høj og hun synede ikke af meget bag talerstolen, dog formåede hun fra det øjeblik hun trådte op på den at fange publikum. Medierne omtalte hende gerne som en forfærdelig skrighals, men hun havde en klar og tydelig stemme, som nåede ud til selv den bagerste række i en stor sal. Men også i denne henseende blev der dannet en myte om Thit. Et dameblad gengav en venindes fortælling:

”Har Thit Jensen nogensinde været til at standse? Jeg husker, at da hun for få år siden fór landet rundt og holdt foredrag, en dag pludselig blev så hæs, at man næppe kunne høre, hvad hun sagde. Jeg ville have hende til at aflyse foredraget om aftenen. Hun svarede ikke, men nappede sit elektriske strygejern ud af et køkkenskab, satte strøm på jernet og strøg med det, da det var blevet varmt, hen over sin nøgne hals. Der kom vabler, og halsen blev ikke kønnere, da den blev smurt ind i linolie; men stemmen blev høj og klar og drønede om aftenen for fuld kraft, når hun var ved de forargede steder i foredraget.”

Hvor meget sandhed, der er i den historie, kan man tvivle på. En kendsgerning er, at hendes far havde lært hende, at hun skulle hærde sin hals med kold luft og koldt vand og ikke hylde den ind i tørklæder.

FRIVILLIGT MORSKAB!

Debatten om frivilligt moderskab var udbredt i hele landet via medierne, hvor emnet blev heftigt debatteret. Thit havde fået det gode råd af Georg Brandes, at hun skulle læse op af et skrevet manuskript, så kunne hun altid henvise til det. Man alligevel blev hun blev tit fejlciteret og fortolket i landets aviser, og selv om hun protesterede, blev der ikke ændret noget. Med hele sin fremtoning og temperamentsfulde foredrag blev hun også et oplagt emne for revyerne, og hendes foredrag blev omdøbt til ”Frivilligt morskab.” Desuden blev hun hurtigt karikaturtegnerens mest yndede offer. Hun siger selv, at karikaturtegnerne i taknemmelighed burde lægge en stor krans på hendes grav. Man yndede fx at fremstille hende som drage eller sammen med hulkende storke. Men hun syntes selv, at de var sjove og købte mange af dem.

AFLYSNING

Både emnet og myterne om hende kunne virke skræmmende, det kunne familiens trofaste kusk berette om. Dyrlægens kendte datter var på sin turné nået frem til sin hjemegn og skulle her holde foredrag i en naboby til Farsø. Naturligvis overnattede hun hos sine forældre, og kusken skulle, køre hende til foredraget. De kom ikke langt, for pludselig sprang en mand frem fra vejkanten og tilbød Thit 50 kr. for foredraget. ”Man var mere end tilfreds,” sagde han, ”hvis hun nu blot ville vende om.” Der blev ikke noget foredrag den aften!

Men hendes foredragsturné havde effekt. Fulgte man hendes route, kunne man se en nedgang i fødselstallet langs med den!

”Thit Jensenianismen.” 

Kritikken tog til, man mente, at Thit ligefrem var samfundsfarlig. Denne skrighals vovede jo at sætte sig op mod samfundets autoriteter, fx lægerne. De gik til modangreb, og både i medierne og i foredrag advarede mange læge mod hendes foredrag, man mente, det var et personligt korstog og kaldte det ”Thit Jensenianismen.” I ”Ugeskrift for læger” omtalte en læge brugen af pessar som farlig, og han var meget forarget over, at fru T.J. har ”tilsendt to af hans patienter et katalog fra en af sidegadernes forretninger, Amerikansk Gummivarelager i Vestergade.”

Men Thit fortæller selv, at hun på sin turné blev opsøgt af kvinder, som tiggede og bad hende om undervisning. Det undlod hun, fordi hun ikke var bemyndiget til det. Men undervejs opsøgte hun om dagen byernes læger, som gav hende tilladelse til at henvise kvinderne til dem. Hun kunne dog ikke oplyse om lægerne i aftenernes foredrag, for så ville de ”sædelige” patienter forlade dem.

Thit kommenterede: ”Jeg måtte sande hvad Frank Crane havde skrevet: ”Det væsentlige gror i det skjulte.” Bevidst fødselskontrol udførtes i praksis, men det gik stille for sig.”

 THIT = SKADEDYR?

Efterhånden tog kritikken dog en alvorlig drejning for Thit. Kritikken blev rejst i selve rigsdagen, der blev sagt, at hun var et ”skadedyr,” og 3 år i træk argumenterede nyvalgte politikere i deres jomfrutale for, at Thit skulle slettes af Finansloven. Thit var i 1916 kommet på Finansloven med en udbetaling på 120 kr. om året.

Men den daværende statsminister Stauning satte nu et myndigt stop på denne debat. Han udtalte, at det ikke var på grund af hendes foredrag, for der var jo talefrihed i landet, men på grund af hendes litterære produktion, at hun var tilkendt en årlig offentlig understøttelse.  For Thit var selve summen ikke af stor betydning, men derimod æren. Hun siger selv om Stauning: ”Jeg kom senere til at kende ham personlig, og opdagede, at han også var et godt menneske. Jeg bevarer ham til min død i taknemlig erindring.”

TRAFIKKAOS + REKORD

Thit Jensen brændte for forbedring af kvindernes levevilkår, hvilket ikke alene kom til udtryk i ”Frivilligt Moderskab”, men også i hendes mange andre foredrag land og rige rundt. Som allerede nævnt i forrige indlæg, havde kritikken efterhånden udartet sig til en hetz mod hende og var blevet meget personlig og ondskabsfuld. En avis omtalte en bilulykke og et flystyrt, som hun havde været med i, og spurgte: ”Er det da ikke muligt at komme af med hende?”

Nu blev det for meget for flere kendte forfattere, bl.a. Henrik Pontoppidan, Sophus Michaelis og  Sophus Claussen. De forsvarede hende offentligt og forsøget på at undertrykke ytringsfriheden. Og bortset fra hos landets autoriteter var stemningen for længst vendt, folk strømmede til hendes foredrag. Før et af hendes foredrag i København måtte politiet udkommandere flere betjente for at regulere trafikken, da der opstod trafikkaos. 25 gange i træk fyldte hun Politikens foredragssal med ”Frivilligt Moderskab”, det var, og er stadig, en rekord!