Den sidste valkyrie v/ Ellen Bjerg

12. november 2014

En aften om Thit Jensen

Spændende foredrag med Ellen Bjern, om "Den sidste Valkyrie"
Onsdag den 12. november kl 19.00 på Johannes V. Museet.

Adgang for alle, entré kr. 40,-, er serveres kaffe/kage

Thits Venner inviterer til en meget spændende aften om Thit Jensen - Himmerlands "Mest spændende kvinde, debattør og forfatterinde"

Læs annoncen her

 

Anmeldelse af arrangement den 12/11 2014

  • Bestyrelsen i Thits venner og Valkyrier
  • Stort fremmøde til foredraget
  • Stort fremmøde til foredraget

Den sidste Valkyrie?

Det blev en stor aften for "Thits Venner" på Johs. V. Jensen Museet onsdag aften. 27 tilhørere havde denne regngrå tågede aften valgt at være i selskab med bysbarnet Ellen Bjern. Hun fortalte i sin smukke sorte og gyldne dragt om den mest spændende kvinde, debattør og forfatterinde Thit Jensen, engang kaldet Himmerlands dronning.

Det fortrød de ikke, for magen til engagement og viden om Jensen-familien fra huset med de mange vinduer og mange børn må der ledes efter.

Mange temaer blev vendt: forældrene, søskendeflokken, ægteskabet med maleren Gustav Fenger, kampen mod ikke at være noget og livskravet om at være alene. Det omfattende forfatterskab bygget op om at ville fremme kvinders rettigheder og forbedre børns vilkår, især mht. sundhed, skolegang og uddannelse fyldte godt. De historiske romaner kaldet "Den Nitakkede Krone" fik særlige kommentarer.

Bruddet med broderen Johannes, som blev student i Viborg, mens Thit som 13-årig blev sat til at være lærerinde for sine søskende fyldte meget i Thits liv. Bruddet var baseret på forskellig opfattelse af køn og kærlighedsliv.

Ganske særligt blev der fokuseret på dobbeltheden i Thits sind: nemlig det bløde omsorgsfulde sind, der med tiden måtte konfronteres med en tiltagende hårdhed og evne til at hade.

Der var beretninger om hendes sexliv, hendes evne til at suggerere sit publikum, om hendes vej fra "Jeg vil" til "Jeg vil" og hendes selviscenesættelse, især i selvbiografien "Hvorfra? Hvorhen?".

Hun kom på finansloven, fik mange hædersbevisninger, tog på lange udenlandsrejser, hvor hun bl.a. kom hjem fra USA med inspirationen til at skrive om og holde utallige foredrag om frivilligt moderskab.

"Roser og Laurbær" - Vandt hun sin kamp, som hun definerede den i sin pure ungdom? Børn, forstandsægteskab, hæder, ære, at være noget var nogle af ingredienserne i drømmen.

I 1929 skrev Thit Jensen skuespillet "Storken", som handler om abortspørgsmålet. I 1943 skrev hun det om til et manuskript til filmen "Det brændende spørgsmål", som sætter frivilligt moderskab og racehygiejne til debat. Mange kunne tænke sig at se den film.

Myten eller mennesket Thit - lige fascinerende. Det er baggrunden for oprettelsen af "Thits Venner" 19. januar 2014.

Annmarie Langballe