Vesthimmerland i litteraturen, kunsten og musikken.

Foredragsholderen - Thorkild Nielsen, vil fortælle om kunstnere, for hvem Himmerland har været og er inspirationskilde, fx forfatterne Johs. V. Jensen, Thit Jensen og Hans Povlsen.

Men Himmerland har også fundet vej i musikkens verden, vi skal høre om komponisten Emil Reesen, som har komponeret musikken til mange kendte viser, fx ”Sikken voldsom Trængsel og Alarm”, ”To, som elsker hinanden” og ikke mindst musikken til operetten ”Farinelli.”  Hans Smidths malerier levendegør den jyske hede og dens mennesker, ”som ikke er mere”, mens den moderne Allan Ottes malerier provokerer os med nutidens natursyn.

Foredraget tager udgangspunkt i værkernes placering i deres respektive historiske samtid. Der er ikke tale om en metodisk gennemgang af de enkelte værker, men mere om deres litteratur- og samtidshistoriske udspring.

Vesthimmerland i litteraturen, kunsten og musikken


Onsdag den 1. marts kl. 19.00

Arrangør: Thits Venner 

Guide: Thorkild Nielsen 

Pris:   50,- kr. entre samt kaffe og kage. 

Mødested:
Johannes V. Jensen Museet
Søndergade 48
9640 Farsø

.