Jutta Bojsen-Møller og Mor Danmark

Jutta Bojsen-Møller (1837-1927) er en af Danmarkshistoriens store kvindeskikkelser.  

Foredraget fortæller om Jutta Bojsen-Møllers liv og engagement efter 1874. Her flytter hun, sammen med resten af familien, fra præstegården i Sejling ved Silkeborg. Hun kom til Sejling i 1857 som 20 årig og blev en særdeles aktiv præstefrue.

Man hører om Jutta som person. Om hendes store engagement på højskolerne Sorø, Grundtvigs Højskole og Rødkilde i perioden 1888-1909. Desuden om hendes meget inspirerende arbejde i Dansk Kvindesamfund som formand i årene 1896-1910.

Det er også en historie om Dansk Kvindesamfund, kvinders valgret og tidens kvindesyn.

Meget sigende blev et af hendes mottoer: 
               ”Vær Kvinde og ikke Mand. 
                               Følg dit Hjerte og Brug din Forstand”.

Thit Jensen skriver i sin dagbog efter at have hørt et foredrag af hendes store ideal og forbillede Jutta Bojsen Møller "Hun stod foran et bord, talerstol fandets ikke, hun så ud over os ... Ordene husker jeg ikke, men det var om kvindens plads i samfundet, hun talte. Om uretfærdigheden i kønnenes placering fra fødslen. Der blev ingen grinen --- Jeg tør sige, at jeg blev elev af Fru Jutta Bojsen Møller ... Men jeg havde forstået personlighedens magt. Personlighed udstråler fra mod. Jeg er aldrig halet ned fra en talerstol. Og jeg besteg mange ..." 

Jutta Bojsen-Møller og Mor Danmark


Onsdag den 26. oktober kl. 19.00

Arrangør: Thits Venner 

Foredragsholder: Hanne Arent fra Silkeborg 

Pris:   60,- kr. inkl. kaffe. 

Sted:
Johannes V. Jensen Museet
Søndergade 48
9640 Farsø


Jutta Bojsen Møller